Drum Gear SnareWorks | Lilletrommer når de er bedst…
find_forhandler

DRUM GEAR SNAREWORKS


PROFESSIONELLE LILLETROMMER



OM SNAREWORKS


DGS-BZ1465TFH-250
Lilletrommen er hjertet i ethvert trommesæt og derfor er det vigtigt at finde netop den lilletromme, som kan udfylde dit behov. En af SnareWorks-trommernes forcer er netop deres alsidighed. Disse trommer kan stemmes over hele registret, og performer fantastisk uanset hvor.

SnareWorks-lilletrommerne fås i tre grundversioner: Den ene med forkromet stålkedel, den anden med sort-forniklet messingkedel og den tredje med en sort-forniklet/børstet bronzekedel.

Uanset hvilken model du vælger, får du den samme fremragende kvalitet – blot med kedlerne til forskel. Alt andet er ens: 1 mm tynde kedler, 45° kanter, 10 klassiske tube-lugs (8 på 13” versionen), 2,3 mm Super Hoops (Triple Flange) som standard (3 andre reife-typer at vælge imellem også), vores S2-PRO ”non-loosening” seidingstrammer, kvalitetsskind af Mylar®, samt Drum Gears 20 tråds carbon steel seiding.

De tre grundversioner af Drum Gear lilletrommen fås i størrelserne 14x5", 14x6.5" og 13x7". Disse kan ydermere købes med fire forskellige reife-typer, nemlig Triple Flange, Single Flange (vintage), Die Cast (støbte) og S-Hoops.

Som en udbygning fås der udover SnareWorks-grundmodellerne også et par andre modeller. Se dem her.

Reifer-Standard-250Reifer-Shoop-250
Reifer-Stoebte-250Reifer-Vintage-250

REIFER


En trommes reifer har både stor indflydelse på klangen og den "feel" som trommen besidder. Her er en hurtig gennemgang.

STANDARD REIFER
Triple Flange Hoops - som de hedder på engelsk - er de mest almindelige reifer som man typisk også har på tom-tommerne. De er 2.3 mm tykke, og lyder som udgangspunkt godt til alt og er dermed et godt allround-valg.

STØBTE REIFTER
Die Cast Hoops - som de hedder på engelsk - er tungere og stivere end andre reifer. Det gør lyden mere fokuseret med et kraftigere anslag. Mange trommeslagere sværger til disse reifer, hvor andre ikke er så glade for dem grundet den lidt højere kant.

S-HOOP REIFTER
S-Hoops er lette som standard-reifer, men stive som støbte-reifer pga. af deres S-formede facon. Disse lyder lidt som en blanding af en standard-reife og en støbt reife. S-Hoop'en har en lækker afrundet klang, og er meget behagelige at spille på. S-Hoops kan dog give problemer med montering af visse typer klipsmikrofoner.

VINTAGE REIFER
Single Flange Hoops - som de hedder på engelsk - er den gamle type reifer, der fungerer som man kender det fra stortrommen. En ring med et antal gribere, som så trækker ringen ned mod skindet. Disse har en meget åben klang, og kan tilvejebringe nogle træ-agtige kantslag der lyder helt fantastisk. Også vintage-reiferne kan give problemer med visse typer klipsmikrofoner.