Flix-Yellow-Closeup

Om Flix trommestikker og whiskers

Flix leverer markedets bedste udvalg, når det gælder trommestikker og whiskers (brushes) fremstillet af fiber.

Flix’s produkter falder i samlet set tre kategorier: Sticks, Brushes og Tips. Lad os lige løbe dem igennem, så du får et godt overblik fra start.

Sticks

Sticks er en fibervariant af den klassiske hot rod. Fordelen ved at lave stikkerne i fiber er holdbarheden som er rigtig god, klangen og farvemulighederne.

Brushes

Flix’s brushes giver dig et bredt udvalg af brushes (whiskers) i forskellige tykkelser og længder. Her får du virkelig mulighed for at udvide paletten af klangmuligheder.

Tips

Tips modellen er et alternativt til Sticks modellen. Forskellen er de indbyggede tips for enden af stikken. Disse gør det muligt at spille svagere, og samtidig bevare alle dine underinddelinger hørbare.

Generelt om produkterne

Alle produkterne har det til fælles, at de er fremstillet af det samme slidstærke og vellydende fibermateriale, som kun Flix anvender.

Materialets tykkelse og farve afhænger af den pågældende model, og produkterne er derfor meget lette at kende fra hinanden.

Ud over den gode lyd og holdbarhed som produkterne byder på, så får du også en helt fantastisk “feel”.  Med andre ord, så er balancen og spillefornemmelsen i disse produkter helt i top – hvilket selvsagt er helt essentielt.

Noget af det der gør Flix’s stikker og whiskers så gode at spille med, er kombinationen af længde, stivhed og vægt. De minder simpelthen mere om at bruge rigtige trommestikker og whiskers end konkurrenterne. f.eks. traditionelle bambuspinde. Og så lyder de bedre på trommerne…

Flix Sticks

Her får du en hurtig gennemgang af alle modellerne fra Flix, set fra venstre imod højre.

Her er først en kort gennemgang af Sticks-modellerne.

Flix Sticks (orange)

Grundmodellen er den orange fiber-trommestik. Robuste fibre og justerbare tone-ringe skaber et bredt udvalg af dynamik i stikken, som i øvrigt har en behagelig og blød klang. Ideel til backing af sangere og andre instrumentale sammenhænge hvor lydniveauet ikke er så kraftigt..

Flix Rock Sticks (sort/orange)

En tungere version med tykkere fibre, der er velegnet til situationer hvor du skal spille lidt kraftigere, uden at du behøver at slå så meget hårdere.


Flix Brushes

Hernæst kommer vi til alle Brushes-modellerne.

Flix Classic Brush (rød)

Her får du den bløde dejlige lyd, af de ekstra tynde og holdbare fibre. Dynamikken er som de bedste stål-whiskers, men med fordelene fra de fleksible fibre.

Flix Classic Brush XL (gul)

Denne model er skabt for at udfylde efterspørgslen på en lidt tungere udgave af den røde Classic Brush. Denne model har 40% flere fibre placeret i et kortere og tykkere skaft. Dette giver denne model en tungere fornemmelse at spille med, og et fantastisk dynamikområde.

Flix Jazz Brush (mørkeblå)

Fremragenede balance, lette og hurtige bevægelser – det er noget af det jazz-modellen her kan tilbyde. Dens fibre er lidt tykkere end på Classic-modellen, og dette giver den lidt mere volume til traditionelt whiskers-spil på lilletrommen.

Flix Jazz Brush XL (mørkeblå)

Her kombineres de medium-tykke fibre fra Jazz Brush-modellen, med de længere skaft fra Classic Brush (den røde). Dette giver en forøget rækkevidde rundt på sættet, og gør også modellen lidt lettere at spille med, for trommeslagere der er knap så øvede med et sæt whiskers.

Flix Rock Brushes (lyseblå)

Denne model har tykkere og stærkere fibre end ret meget andet derude. Det giver modellen ekstra volumen, og modellen er derfor perfekt i alle de situationer, hvor et sæt almindelige whiskers drukner i lydbilledet. Modellen er også helt suverænt til latin-trommespil.


Flix Tips

Her til sidst får du en hurtig gennemgang af alle Tips-modellerne.

Flix Tips Medium (orange)

Denne model tilsvarer den originale orange “sticks” model, med med en nylon-tip for enden, der hjælper til med at artikulere dit spil lidt mere. Bemærk: Modellen var tidligere blå, men er fra 2023 orange.

Flix Tips Rock (sort)

Denne model spiller højt! En noget kraftigere variant, til koncertsituationer og lignende.


Flix Toneringe

Alle Flix Sticks- og Tips-modellerne har justerbare toneringe. Prøv at indstille dem forskelligt, for derved at undersøge de forskellige klangvariationer det giver med stikken.


Gode grunde til at købe produkterne

  • Føles godt: Super god balance og spillefornemmelse
  • Får dig til at lyde bedre: Produkterne lyder fantastisk i en lang række musikalske situationer
  • Holdbare: Produkterne er fremstillet af et holdbart fibermateriale
  • Lette at finde: Farvekodning gør det let at identificere dem fra hinanden
  • Billige: Produkterne er billige, når man tager deres lange levetid i betragtning

Demonstration

Herunder kan du se og høre nogle af Flix’s produkter.

Flix Priser

Herunder finder du de aktuelle danske vejledende udsalgspriser på FLIX’s produkter.

FLIX STICKSSPECS
FLIX Sticks (orange)Længde: 40,5 cm • Vægt: 64 gram (stk.)
Greb Diameter: 16,5 mm • Greb Længde: 19,2 cm.
DKK 199,-
FLIX Rock Sticks (sort/orange)Længde: 40,5 cm • Vægt: 70 gram (stk.)
Greb Diameter: 18 mm • Greb Længde: 16,8 cm.
DKK 199,-
 
FLIX BRUSHES
FLIX Classic Brushes (rød)Længde: 34,4 cm. • Vægt: 43 gram (stk.)
Greb Diameter: 15 mm • Greb Længde: 21,3 cm.
DKK 199,-
FLIX Classic Brushes XL (gul)Længde: 33 cm. • Vægt: 42 gram (stk.)
Greb Diameter: 16,5 mm • Greb Længde: 19,5 cm.
DKK 199,-
FLIX Jazz Brushes (mørkeblå)Længde: 33 cm. • Vægt: 36 gram (stk.)
Greb Diameter: 14,5 mm • Greb Længde: 16,8 cm.
DKK 179,-
FLIX Jazz Brushes (mørkeblå) XLLængde: 37,3 cm. • Vægt: 45 gram (stk.)
Greb Diameter: 15 mm • Greb Længde: 21,3 cm.
DKK 199,-
FLIX Rock Brushes (lyseblå)Længde: 34 cm • Vægt: 51 gram (stk.)
Greb Diameter: 17 mm • Greb Længde: 16,8 cm.
DKK 179,-
 
FLIX TIPS
FLIX Tips Medium (orange)Længde: 40,5 cm. (39 u/tip) • Vægt: 63 gram (stk.)
Greb Diameter: 16,5 mm • Greb Længde: 19,3 cm.
DKK 199,-
FLIX Tips Rocker (sort)Længde: 40,5 cm. (39 u/tip) • Vægt: 69 gram (stk.)
Greb Diameter: 18 mm • Greb Længde: 16,8 cm.
DKK 199,-

Læs mere om produkterne

Du kan besøge producentens hjemmeside her, for at finde yderligere information omkring Flix’s produkter.