EXA CymLok emballage - 1-pak 2-pak Drum Squad

Om CymLok

CymLok er en æstetisk, praktisk og meget anvendelig erstatning, for de vingemøtrikker du ellers plejer at skrue dine bækkener fast med.

Med CymLok får du således både en flot og lynhurtigt quick-release bækkentop, i et stilrent, tidsløst og ergonomisk design.

Sådan virker de

For at montere din CymLok bækkentop på dit bækkenstativ, gør du følgende:

  1. Klem sammen om den, for at åbne den.
  2. Placér den dernæst på gevindet.
  3. Slip igen, så den klemmer sig fast om gevindstangen.

Den dobbelte fjedermekanisme gør det muligt at placere CymLok’en med lige præcis den afstand til bækkenet du ønsker. Du kan således let justere, hvor lidt eller hvor meget du ønsker bækkenet klemt fast.

Disse bækkentoppe er stilfulde, billige og super nemme at bruge. Og så eliminerer de samtidig den irritation der rammer dig, hvis din vingemøtrik falder ned på gulvet (eller under trommepodiet) en sen nattetime, efter et veloverstået spillejob.

Et par detaljer

Husk at der skal være ca. 2 cm gevindstang frit, for at din CymLok får ordenligt fat i dit bækkenstativ. Du kan få det optimale greb, ved at bruge Cympads Optimizers i hhv. 8mm, 12mm og 15mm, for at optimere forholdende på netop dit bækkenstativ.

CymLok priser

Pakke med 1 stk.
Vejl. udsalg: DKK 45,-
Varekode: QCN8-1

Pakke med 2 stk.
Vejl. udsalg: DKK 85,-
Varekode: QCN8-2

Se en demovideo her