PUR Cajon - Drum Squad - www.drumsquad.dk

Østrigske PUR er en innovativ spiller på markedet for cajonner. Folkene bag firmaet har mange års erfaring med håndværket, og formår at komme med nye ideer der tilfører instrumentet nye dimensioner.

Dertil er en PUR cajon lidt som et smukt møbel. Her er kælet for detaljerne, og håndværket er helt i top. Når først du står med instrumentet i dine hænder, så er der ingen tvivl om, at kvaliteten langt overstiger prisen.

Lyden af PUR

Lydmæssigt har PUR fokus på at levere en distinkt adskillelse mellem snare og bas. Dette for bedre at kunne immitere et trommesæt. Dertil har alle cajonner fra PUR deres særlige Clap Corners i de øverste hjørner, der giver en nærmest castagnet-agtig lydeffekt.

Med PURs specialudviklede seidingsystem er det både muligt at justere mængden af seidinglyd, men også helt at slå seidingen fra (og til) ved et enkelt træk. Denne fleksibilitet giver helt nye muligheder for den kreative percussionist.

Vender man sin PUR cajon om, så har man mulighed for at spille med en conga/bongolyd på bagsiden. Ydermere giver PURs specielle “Sound Chambers” (kun på Vision-modellerne) mulighed for at spille congafigurer med variable tonalitet på siden af cajonen.

Man kan – vha. PURs “Pitch Converter” – justere bassen i cajonen. Dette kan bruges til at modvirke stående frekvenser i et lokale, eller til at fjerne dissonans i forhold til andre basinstrumenter.

Produktion og forarbejdning

PUR vælger nøje materialerne ud før produktion. Alle komponenter er fremstillet ved håndkraft, og kvaliteten af håndværket helt i top. Disse instrumenter er ganske enkelt så veludførte at de ikke kun er en fryd for øret.

PUR garanterer i øvrigt en bæredygtig produktion, ligesom træet der benyttes er certificeret og bæredygtigt fremavlet.

Interview med PUR

Se og hør PUR’s direktør Philipp Rhomberg, der her selv forklarer om firmaet.