Om Cympad
Cympad fremstiller fire produkter: Moderators, Optimizers, Chromatics samt trommedæmperen The Shark. Alle produkter er lavet af cellular foam – en skumtype der har nogle fabelagtige egenskaber, når de benyttes sammen med bækkener.
Moderators
Moderators er et billigt, nemt og velfungerende system til at regulere lyden i dine bækkener – uanset størrelse, type og fabrikat. Moderators skruer populært sagt ned for dine bækkeners volume, uden at ødelægge lyden i dem. Fantastisk velegnet til små café jobs, suppe-steg-is, musikskoler, undervisningssituationer mm. Moderators fås i størrelser fra 50 mm. til 100 mm., og købes i små boks-sæt.
Læs mere om Moderators og se priser her.
Optimizers
Optimizers erstatter den filt, der traditionelt sidder på dine stativer fra fabrikken. Optimizers forbedrer dine bækkeners klang og holdbarhed markant. Optimizers er 40mm i diameter og 8, 12 eller 15 mm. tykke. Dertil findes et særligt Optimizer-sæt til hihat.
Læs mere om Optimizers og se priser her.
Chromatics
Chromatics er en farvet udgave af Optimizers, som bruges sammen med de almindelige Optimizers. Chromatics er fremstillet af en lidt hårdere type materiale, og egner sig således bedst til at montere ovenpå bækkenet. De fås i rød, orange, grøn, blå, gul, hvid, crimson, lilla og camouflage.
Læs mere Chromatics og se priser her.
The Shark
Det seneste skud på stammen fra Cympad, er denne hajfinne-formede gate trommedæmper kaldet The Shark. Denne nye type dæmper er konstrueret således, at det hoppe op og væk fra skindet når man slår på trommen, og lander så umiddelbart efter og dæmper trommen.
Læs mere The Shark og se priser her.
Historien
Produktet blev opfundet i 2005, af trommeslageren og lydteknikeren Reto Hirschi fra Schweitz. Reto konstaterede to ting: For det første at bækkener ofte er for kraftige set i forhold til de øvrige instrumenter. For det andet den kendsgerning, at trommeslagere i livesituationer ofte benytter høreværn eller sidder bag plexiglasvægge. Ingen af delene er optimalt. Høreværn ødelægger lytteoplevelsen, og plexiglasvægge reflekterer lyden på en ubehagelig måde.
Det var her Reto fik ideen til at udskifte den nederste skive under bækkenet med en større i skum. Cympad var født.
Cympad har siden da udviklet deres Optimizers og Chromatics – en filterstatning til bækkenstativerne af skum, der slår traditionel filt med længder.