Crazy John's alle tre modeller - Drum Squad


Om Crazy John’s

Crazy John’s mean clean formula er specialprodukter til rengøring og vedligeholdelse af dine bækkener, trommer og hardware.

Du finder tre forskellige produkter der hver især er udviklet specifikt til ét specielt område. Nemlig almindelige/traditionelle bækkener, brilliante bækkener samt trommer og hardware.

Disse plejemidler er intet mindre end suveræne. Kombineret med knofedt – på den omhyggelige måde – kan du opnå meget fine resultater.

Crazy John’s Cymbal Cleaner & Polish

Cymbal Cleaner & Polish er et fantastisk produkt til behandling af almindelige bækkener, dvs. bækkener der ikke er brilliante (glatte) på overfladen. Med andre ord er denne polish til bækkener med traditionel overflade.

Crazy John’s Brilliant Cymbal Cleaner

Brilliant Cymbal Cleaner er – som titlen antyder – fremstillet til brilliante bækkener, dvs. bækkener der er glatte / blanke på overfladen. Og netop de brilliante bækkener er oftest dem man ser pudset blanke, simpelthen fordi det er en del af deres originale look. Med Brilliant Cymbal Cleaner er dit bækken så godt som nydt, når du har afsluttet behandlingen.

Crazy John’s Drums & Hardware

Drums & Hardware Cleaner renser, polerer og beskytter dine trommer og hardware. Produktet efterlader en helt glat og beskyttende overflade, der føles som en ny-vokset bil. Overfladen bliver så glad, at skidt og støv nærmest bare glider af på den. Fantastisk produkt til få glansen tilbage i f.eks. din gamle lilletromme.

Et par gode råd …

Bløde rene klude

Sørg altid for at bruge bløde klude når du polerer. Sørg for én klud til indsmøring af plejemidlet, og dernæst rene klude når du skal have poleret det væk igen.

Test et mindre synligt sted

Før man begynder at polere sit bækken, bør man altid teste produktet på et lille område et mindre synligt sted. F.eks. kan bækkener der er micro-lathed (drejet med meget små/fine riller) godt drille når man skal have rengøringsmidlet af igen.

Priser

Crazy John’s Cymbal Cleaner & Polish
Vejl. udsalg: DKK 69,-
Varekode: CRAZY CC

Crazy John’s Brilliant Cymbal Cleaner
Vejl. udsalg: DKK 69,-
Varekode: CRAZY BCC

Crazy John’s Drum & Hardware Cleaner
Vejl. udsalg: DKK 69,-
Varekode: CRAZY HC