Palisso Brush Kombi Soft - vist på hvid baggrund

Om producenten

Palisso er et polsk firma med speciale i fremstilling af rods og brushes til trommeslagere og percussionister. Disse produkter fremstilles af højkvalitets rattan, i en lang række afskygninger.

I vores søgen efter nye og spændende produkter til det danske marked, skinnede især to af Palissos produkter igennem: Brush Kombi Soft samt Brush Maxxl.

Om Brush Kombi-Soft

Brush Kombi Soft fra Palisso er lidt af en hybrid. Den er bygget op omkring 40 specialbehandlede rattan-pinde, der er lagt i et perforeret PVC-håndtag. Dette håndtag er så igen omviklet af et lækkert bomuldsmateriale. Grebet er ganske enkelt fremragende at holde om og spille med.

Specifikationer – Kombi Soft

  • 40 specialbehandlede rattan-pinde
  • længde: 390 mm
  • håndtagstykkelse: 16 mm
  • vægt: 50 gram pr. stk.

Se og hør her Palissos Brush Kombi Soft i aktion

Om Brush MaxXL

Palisso MaxXL brush - vist på hvid baggrund

Det særlige ved denne version er størrelsen – på alle måder. Maxxl udgaven er tungere, den er længere og den er tykkere.

Og netop størrelsen gør denne brush særligt velegnet til percussion, så som cajons eller andre trækasser, så som Lootas Percussions spændende setups.

Specifikationer – MaxXL

  • 60 specialbehandlede rattan-pinde
  • længde: 240 mm
  • håndtagstykkelse: 22 mm
  • vægt: 75 gram pr. stk.

Derfor er Palisso så gode

Det der gør Palissos håndvåben så fremragende, er deres længde, balance og lyd. De lyder simpelthen super fedt, lige fra du pakker dem ud – modsat traditionelle rods i bambus, der altid lige skal spilles (rigtig meget) til.

Drejer de om på siden når man spiller?

Nej det gør de ikke, selvom man måske skulle tro det. Faktisk lægger de sig altid helt fladt i hånden, hvorfor du overhovedet ikke skal bekymre dig om hvordan de vender.

En smart feature

En smart feature er den medfølgende gummiring. Denne muliggør at man selv kan bestemme hvor bred viften skal være. Dette er udslagsgivende for hvordan stikkerne føles, reagerer og lyder. Lukker man spredningen lidt ned, får man en helt fantastisk vellydende rod/stick med en langt mere musikalsk klang og feel end klassiske rods giver.

Se og hør her Palissos Brush Maxxl i aktion

Palisso priser og information

Brush Kombi Soft
Vejledende udsalg: DKK 249,-
Varekode: PAL BKS

Brush MaxXL
Vejledende udsalg: DKK 249,-
Varekode: PAL MAX