Anders Ramhede - Magtens Korridorer - www.drumsquad.dk

Anders startede med at spille trommer som 14-årig i det lokale rockband “Skt. Peters Klosterband”.

I gymnasiet var det jazzen der fangede interessen. Håret blev langt og i 3.G begyndte han i skolens bigband, hvor der sad nogle virkelig gode musikere – det øgede interessen yderligere.

Det var også for at udforske jazzen at Anders i 1997 begyndte at studere på Berklee College of Music i Boston. Efter endt uddannelse i 2001 vendte han hjem og troede at han skulle være den nye jazzstjerne. Det gik imidlertid ikke som forventet.

I mangel på bedre, kom han med i Magtens Korridorer, som i 2005 udgav deres første cd ”Friværdi”. Det førte til P3 prisen for “Årets lytterhit” med nummeret “Lorteparforhold” og senere samme år en Grammy for “Årets nye navn”.

Efter Magtens Korridorer åbnede Orange Scene i 2006 gik det stærkt. Bandet har siden da spillet et utal af koncerter på stort set alle festivaler og spillesteder i Danmark, samt udgivet syv plader.

Anders har bla. arbejdet og indspillet med TV2, Østkyst Hustlers, Sys Bjerre, Peter Belli, Katinka, Christian Juncker, Niklas Schneiderman og Sebastian Klein. Dertil spiller Anders med Falderebet samt The Ones.

Anders om Anatolian

“Jeg kender ikke mange mærker der dækker alle genrer lige så godt og billigt som Anatolian. Der er noget afsindigt inspirerende ved alle serierne, fra Jazz Collection over Baris og Ultimate til de lyse og brusende Diamond. Det er ikke uden grund at jeg selv har en del bækkener fra alle serierne.” – Anders Ramhede.

Gear

Anatolian Cymbals
StickWorks 5A trommestikker

Bands

Magtens Korridorer // Niklas Schneidermann // Sebastian Klein Show