Mike Park – født 1978 – startede med at spille trommer i en sen alder af 14 år. Han startede oprindeligt sin musikalske vej som guitarist i adskillige bands, inden en mangel på trommeslager åbnede muligheden for at prøve noget nyt af.
Kraften og dynamikken bag trommesættet var det der skulle til for at overbevise Mike om, at det var den rette plads. Siden da har han i årene fra 2002-2008 udgivet tre anmelderroste albums med det danske melo-death band Mercenary og har siden 2009 siddet bag trommerne i thrash kometen Hatesphere, hvor slagkraft og dynamik er vigtige faktorer.
Hatesphere nyder stor succes i både indland og udland og har adskillige tours i bagagen, heriblandt to ekstensive USA tours. Hatesphere udgiver i 2011 deres syvende studiealbum og følger op med at headline den danske udgave af MTV´s Headbangers Ball.
Mike om Anatolian
”Vi er et band med masser af energi, brutalitet og gennemslagskraft. Derfor er vigtigt for mig at mine bækkener kan klare at få nogle tæv og stadig være sprøde, direkte og i stand til at skære igennem den guitarmur vi serverer. Disse egenskaber har jeg fundet i Anatolian bækkenerne – 100 koncerter med fuld smæk på og de holder stadig. Det er fan’me kvalitet!” – Mike Park
Gear
Anatolian Cymbals
StickWorks 5B trommestikker