Drum Dial | Gør det til en leg at stemme trommer
find_forhandler

DRUM DIAL


FÅ TROMMERNE TIL AT STEMME PÅ DEN NEMME MÅDE



Duo-Shot-mini
Nu kan du stemme dine trommer til punkt og prikke - hver gang. Med Drum Dial er du nemlig i stand til at måle hvor hårdt dit trommeskind er ud for en given stemmeskrue.

Således kan du let notere alle dine favorit-stemninger ned til senere brug, ligesom du kan stå backstage på et job - i larm og spetakel - og alligevel få trommerne til at stemme som ønsket på kort tid.

Drum Dial fungerer derfor perfekt som et supplement til dine ører, en stemnings-hukommelse eller som et decideret værktøj når man skal lære at stemme trommer.

MYTEN


Der er igennem årene fremstillet mange ubrugelige hjælpemidler, i bestræbelserne på at hjælpe trommeslagere med at stemme deres trommer. Først og fremmest er momentnøglen et godt eksempel på et ”værktøj”, der slet ikke virker efter hensigten. Det har haft den kedelige konsekvens, at mange fejlagtigt tror at en Drum Dial ikke er til at regne med. Men det er den!

Drum Dial måler hvor stramt dit skind er. Den ser ikke på hvor stramme skruerne måtte være - for det har nemlig intet med sagen at gøre. En perfekt stemt tromme kan sagtens have løse og stramme stemmeskruer på samme tid. Det skyldes at der både kan forekomme unøjagtigheder i trommeskindet såvel som i reiferne.

Hvis du vil læse mere om hvordan Drum Dial rent teknisk fungerer, så finder du en artikel om netop dette HER.

DRUM DIAL FEATURES


- måler præcist ud for en given skrue
- aflæser ægte ”timpanic pressure” på en skala fra 0-100
- afstandsbøjle sørger for korrekt placering på trommen
- uret på den analoge udgave har to flytbare hukommelses-låse
- drum dial kan let kalibreres
- der medfølger forslag til hvordan du kan stemme dine trommer (se pdf link nederst på siden)
- der medfølger noteringstabel til dine egne stemninger (se pdf link nederst på siden)
- hurtigt at stemme et stort antal trommer fra "scratch"
- stem dine trommer under støjende forhold (backstage for eksempel!)
- Drum Dial digital har belysning på skærmen, hvilket gør den særligt god backstage.
- Drum Dial digital aflæses i 0.5 trin.

TRANSPORTKASSE


Du kan få en robust transportkasse til Drum Dial. Denne giver ikke bare en sublim beskyttelse af dette værdifulde instrument, men har også en indbygget kalibreringsplade af glas, så man altid er sikker på at ens Drum Dial er korrekt justeret. Et ”must have” til alle trommeslagere på landevejen…

NB: Køber du den digitale Drum Dial, følger denne transportkasse med i prisen.

DIGITAL vs ANALOG


Hvilken model skal man vælge? Klassikeren eller den mere hightech udgave? Ét er i hvertfald sikkert: Den nye digitale udgave er meget let at aflæse, og dermed også meget hurtigere i brug. Den analoge kan måske aflæses lidt mere præcist - hvis man gider tage sig tiden til det. Dertil er den digitales bagbelysning af displayet et plus, når man står og arbejder mørke steder med den.

VIDEO: DEMONSTRATION AF DRUM DIAL


Player-icon-DD


PRISER


Drum Dial Analog Tuner: DKK 575,-
Drum Dial Digital Tuner (inkl. case): DKK 859,-
Drum Dial Case: DKK 249,-

DRUM DIAL TUNING CHART


Her kan du hente en PDF med samme stemme-tabel som følger med, når du køber Drum Dial.